Tidsbilleder
I knap 800 år har denne plet i Næstved bevidnet et liv viet til fællesskab og menneskelig omsorg i forskellige afskygninger.












2013
Det store hus og de lange gange. Her ses naboer som smutter ind og ud hos hinanden på små visitter. Venlighed og omsorg er jo helt gratis glæder, så ofte kan man høre ting som;
"velkommen hjem"
"giver du en kop kaffe"
"jeg har lige bagt, vil du have et stykke"
"vil du spise med"
"holder du lige øje med den lille en stund"
"skal du have noget med i supermarket"
"jeg kommer og besøger dig på hospitalet"
"her er lidt varm mad til den sengeliggende"
"skal jeg ikke passe katten, mens du er væk"
"vil du vande mine blomster, mens jeg er væk"
"jeg har mad i overskud, vil du have noget"
"tak, fordi du tog mit vasketøj ned"
"skal jeg ikke hjælpe dig med rengøringen"
"tag bare mine kælke hvis i skal ud og lege"
"vil du med ud og løbe"
"jeg skal ud og gå en tur, vil hunden med"
"vil du låne min bil"
"skal jeg ikke lige give dig en hånd"
"tak for hjælpen i kolonihaven"
"skal vi tage en tur på vandet sammen"
"tillykke med dagen, her er morgenbrød"
1840
I 1840 kulminerede det særegen Danske for hvad vi er kendt for i udlandet: Tivoli, H.C. Andersens eventyr, Søren Kierkegaards store tanker og Grundtvigs andelsbevægelse. Alle har de det tilfælles, at omdrejningspunktet er at alt er til gode og støtte for almindelig folk.
Tiden er en brydningstid, vi er få år fra
Grundlovens indførsel og Næstved var i vækst. Danmark var i sin "gyldne tidsalder". Der hvor oplysningstiden og romantikken mødes.
Åndslivet blomstrede, og tiden fostrede store fyrtårne inden for den danske kultur, så som Grundtvig, Kierkegaard, H.C. Andersen, Ingemann, Eckersberg, Thorvaldsen, H.C. Ørsted, Oehlenschläger og Brandes.
I borgerskabet hersker Biedermeierkulturen, hvilket betød at familien var centrum for det daglige liv - efterfulgt af nære venner, bekendte, nærmeste samfund osv.
Efter urolige tider var en søgen efter harmoni, det overskuelige og det trygge.
1266
Der hvor Den Ostenfeldtske Stiftelse ligger i dag lå i 300 år et dominikanerekloster.
Dominikanerne kom til handelsbyen Næstved kort efter broderordenens stiftelse i 1215. Dominikanerne var tiggermunke og gik i hvide kjortler med sorte munkekutter over - derfor blev de i Danmark kendt som "Sortebrødre".
Sortemunkeklostret menes etableret i midten af 12-hundrede tallet. Det formodes indviet til Vor Frue i 1266 og man ved med sikkerhed at det står færdigbygget i år 1277.
Klostret lå inden for bygrænsen i grønne omgivelser i den sydlige del af byen. Her var flere små søer, hvor af i der i dag kun er én tilbage.
Dominikanerne hjalp fattige og syge. De var alle præster, og de kunne således alle læse.
Med Martin Luther's protestantiske bevægelse følger borgernes plyndring af sortebrødre-klostret i 1531 hvor efter munkene forlader klostret.
Klostret rives ned og den eftermiddelalderlige herregårde Sortebrødregård opføres og står til Stiftelsen bliver bygget på dets fundament i 1840.