Den Ostenfeldtske Stiftelse
Malermester Ostenfeldts smukke samfundsgave
Midt i Næstved's gamle bydel. På en lille bakketop. I en fredet park. På gammel klostergrund. Dér står en af Danmarks helt sjældne kulturperle. Ikke kun i kraft af sin arkitektur. Men i sær i kraft af sin historie. Og ikke mindst den ånd og tanke der ligger bag murerne. Så smuk, og så særegen, at historieinteresserede kulturturister valfarter for at se derpå, og Stiftelsen indgår naturligt i byvandringer .
​
Til beskyttelse af agtværdige kvinder.
​
Den Ostenfeldske Stiftelse er stiftet i 1802 og bygget i 1840 på et gavmildt testamente fra Malermester Christian Ostenfeldt (1740-1818).

Stiftelsen er bygget i historiserende klassicisme stil - formodentlig tegnet af arkitekt George Kretz, som sad i Direktionen for Den Ostenfeldske Stiftelse.

​Stiftelsen blev ankerkendt som kulturperle i 1944 hvor huset og parkanlæget blev fredet.

Ostenfeldt's smukke gave blev givet "for 12 Enker eller Døtre af Embedsmænd eller Borgere" og over hoveddøren står så smuk "Den Ostenfeldske Stiftelse for tolv agtværdige Enker. Efterkommerne bestÿre med Retskaffenhed. Hvad mit velmeente Hierte ... velsigner Gud min gode Hensigt Den trængende Dÿd linder Understatning og Armods Taarer aftörres."

Ostenfeldts noble hensigt var at ære, respektere og støtte gode samfundsborgere til at have nogle gode rammer at leve i - på tros af de uheldige livs omstændeligheder de var havnet i.


Foto: "Huse i Næstved" http://www.huse-i-naestved.dk
​

​

Den Ostenfeldtske Stiftelse står på gammel kloster grund og den smukke klassiciste bygning er således bygget på 500 års historie og tradition for beskedenhed og socialt arbejde.

I midten af 12-hundrede tallet kommer Dominikanermunkeordnen til Næstved og der bliver bygget et stort kloster med kirke lige uden for bygrænsen - i det som nu er kendt som Sortebrødreanlægget.

Dominikaneremunkene er tiggermunke og de hjælper byens fattige og syge. De kaldes Sortebrødre p.ga. den sorte over-kappe som de bærer uden på deres hvide ordensdragt.

Opildnet af Martin Luthers taner bliver klostret bliver i 1531 plyndret af byens borgere. Efter at reformationen bliver indført i Danmark i 1536 bliver klostret lukket ned og der bliver i senere på stedet opført en stor gård - Sortebrødregården - som bliver købt til nedrivning af den Ostenfeldske stiftelse i 1823.


Stiftelsen
​
Den Ostenfeldske Stiftelsen var oprindeligt tiltænkt 12 enker over 50, men i dag bor her kvinder fra 40 år og op.

Oprindeligt tilbød stiftelsen efter datidens forhold særdeles gode vilkår til de kvinder som var så heldige at få tildelt en fribolig i huset. I tillæg til at bo huslejefrit fik kvinderne - i følge den oprindelige fundats - fik leveret koks og fik betalt deres eventuelle behov for læge og medicin, tillige med en årlig pengesum. Nogle af enkerne havde stadig hjemmeboende børn og på gamle fotos af stiftelsen kan man se en barnevogn parkeret foran huset.

De historiske optegnelser viser, at der igennem tiden ofte har boet flere enlige kvinder sammen i en lejlighed. For eksempel i 1901 boede bagerenke Jensine Heuckendorff (73 år) sammen med sin ugifte datter, og frøken Henriette Müller boede med sin husbestyrerinde.

Man kan også forestille sig, at mange af kvinderne i tidens løb har måtte forsørge sig selv med selvstændige små-erhverv som stygedame, syerske, maskinskriverske o.l.

Der blev fra starten af taget god hånd om kvinderne og passet godt på dem. Udover at den lokale præst var udpeget til at våge over deres værdighed, så var der også ansat en portner til at vogte på deres dy. Han boede med hele familien i en af stiftelsens lejligheder og helt frem til 1992 sad den fungerende portner ved indgangsdøren en portner som holdt øje med hvem der kan om ind og ud af huset. Og han sikrede sig, at alle gæster havde forladt ejendommen inden hoveddøren blev låst kl. 22.

I dag er det overladt til kvinderne selv at vogte deres dyd. Der er i det hele taget sket lidt undervejs som årene er kommet til. Siden huset blev bygget i 1840 er forventningerne til plads og moderne bekvemmelighed unægtelig steget noget, så i dag må hver lejlighed kun bebos af 1 person.

Kvinderne bor stadig huslejefrit, men betaler i dag selv forbrugsudgifter. Den øvrige oprindelige støtte til de trængende, er også i årenes løb faldet fra. Men her bor stadig agtværdige kvinder som af den ene eller anden grund har stor glæde og gavn af Ostenfeldts gavmildhed.

Der optages stadig løbende ansøgere til friboligerne. I øjeblikket er der en ledig fribolig til rådighed for en rolig moden kvinde.
Ostenfeldt's minde
​
Beboerne i Den Ostenfeldske Stiftelsen sender tit den gode malermester en kærlig og taknemmelig tanke. Og på malermesterens fødselsdag og dødsdag lægges der blomster på hans gravminde.
Malermesteren hviler i parkanlægget under en lille gravhøj. Her står hans mindesten med udsigt over til det gode hus han lod opfører.

På gravstenen står "Maler Christian Ostenfeldt, født d. 28de November 1738, død d. 29de Maj 1818. Hans navn lever til velsignet ihukommelse i den Stiftelse som han af Christelig kjærlighed grundlagde for 12 borgeres og embedsmænds enker."
Bestyrelsen
​
Den Ostenfeldske Stiftelsen og dens beboere er fra fødslen tænkt sat under de kyndigste beskytteres hænder. Der står således i fundatsen at følgende er "fødte" medlemmer af den bestyrelse som skal varetage husets og kvindernes bedste interesser : Lehnsgreve Danneskjold-Samsøe, Byfogeden, Sognepræsten og 3 af Byrådets Medlemmer.

​I dag består bestyrelsen af Næstveds vicepolitimester (formand), sognepræsten for Sct. Mortens kirke, en repræsentant for Gisselfeld Slot, og 3 af byrådet udpegede byrådsmedlemmere.